At gå på kompromis. Er parforhold altid bedre end single ?

Er du klar til at gå på kompromis?
Hvor langt vil du bøje dig?
Hvor meget vil du ændre dig selv for at få et forhold til at fungere?

Det er vist meget normalt at vi i et forhold løber ind i nogle udfordringer ind i mellem. Ting vi ikke er enige om, skænderier, hvem gør hvad, og hvor meget tid skal vi bruge på hinanden og på at være hver for sig.

Ingen tvivl om, at vi bliver klogere med alderen og har lært at håndtere mange af livets udfordringer, men hvor langt er vi villige til at gå, hvis vi er nødt til at bøje os eller at gå på kompromis?

Er det muligt at finde en balance?
Det er ikke unormalt at man ser et kompromis som et nederlag, enten helt eller blot delvis. Som om man har måttet give køb på sine egne behov eller måske endda sine værdier. Hvis det er tilfældet, er der tale om et dårligt kompromis og hvis det gentager sig, er du ude på en glidebane hvor du stille og roligt sælger ud af dig selv. Et kompromis skal føles som om du har fået noget til gengæld for at give afkald på noget andet. Der skal være balance.

Et godt kompromis er som en forhandling, hvor begge parter skal gå fra bordet og kunne leve med resultatet.

Et vigtigt trin i denne 'forhandling' er at begge parter får lov til at give udtryk for deres behov og frustrationer – uden at anklage hinanden. Opnår man først en forståelse af partnerens situation, behov og værdier er det meget nemmere at finde et godt kompromis, end hvis man skændes og kaster med mudder.

Kom godt i gang:
Start 'forhandlingerne' med at give hinanden ro til at tale. Lad være med at afbryde, men stil gerne uddybende spørgsmål. Når den ene part så er færdig med at give udtryk for sine ønsker, bytter i og den anden part får nu lov til at tale.

Hold snakken på egen banehalvdel. Fortæl om dine egne behov, ønsker og værdier – ikke om hvad din partner altid gør forkert! Tal også gerne om dine forventninger, men på en måde så partneren ikke føler sig under anklage.

Som mennesker er vi nødt til at føle at vi er en del af et fællesskab – i dette tilfælde et parforhold. I samme øjeblik en af parterne føler sig udenfor, tromlet ned eller måske bare kritiseret, er vi allerede følelsesmæssigt på vej ud af det fællesskab som parforholdet er. Vi skaber afstand.

Vi er nødt til at føle at vi har værdi, og hvis vi føler at vores værdi i parforholdet falder, begynder vi at overveje om vi overhovedet har noget at gøre i det fællesskab. Giver det stadig mening for mig at være i forholdet?

Når I indgår et kompromis, så sørg for at der altid er mulighed for at tage det op igen, kigge på det og måske lave det om. Vi ændrer os, verden ændrer sig og vores forhold ændrer sig. Det kan nemt give anledning til at grundlaget for et kompromis begynder at skride - og der er ingen grund til at holde fast i en aftale eller et kompromis, der ikke længere afspejler virkeligheden.

Det kan også være at det vi fik som kompensation for at afgive noget andet, viser sig slet ikke at virke. Det skal der være mulighed for at tage op igen.

Et kompromis handler om at bøje sig, men ikke så meget at man knækker, og så handler det om at finde balancen mellem det du giver afkald på og det, du kan få som kompensation i stedet for.

De fleste af os han nok prøvet at gå på kompromis mange gange. Hvis ikke, var det måske værd at overveje, om man er for hård i sine forhandlinger.

Hvad er dine erfaringer med at gå på kompromis? Er det altid dig der skal bøje dig? Får du din vilje hver gang eller er der balance? Hvordan gør I?

Skriv dine erfaringer her:

Kommentarer

løven09 skrev 19. aug. 2015, kl. 21:20

Livet er kompromier. På godt og. Ondt.mvh.lionel krogh

Den sløve skrev 23. juli 2015, kl. 13:19

Har nemt ved at finde løsninger så ingen behøver at tænke i den retning.

spanien1 skrev 23. juli 2015, kl. 11:55

I På alle tidspunkter i livet er det nødvendig at kunne gå på kompromi,det bliver mere vigtigt hvor langt i livet du er. Kompromiet må ikke gå ud over dine grænser ellers kan et samliv ikke fungere.Jeg har selv fundet en ny kærlighed her på siden, det har ikke endnu været nødvendig med kompromier, men plads til begges forskelligheder er nødvendig. Held og lykke til dem der prøver lykken her på siden, det kan lade sig gøre

spanien1 skrev 23. juli 2015, kl. 11:46

I ialla

HJS skrev 23. juli 2015, kl. 09:17

Man kan ikke være gift i 44 år uden at gå på kompromis. Det er simpelthen ikke muligt Så enkelt er det.

Lime skrev 23. juli 2015, kl. 00:58

Jeg tror ikke man kan gå på kompromis med grundliggende holdninger, f.eks hvis kæresten har rabiate politiske holdninger, den slags skal være afklaret før man beslutter at blive et par. Men - jeg har besluttet for nogle år siden, at jeg ikke vil ændre/rette på min mand/kæreste, hvilket jeg tidligere har gjort. Jeg gik ind og tog ansvar hvis tingene ikke var som jeg mente de skulle være, men jeg har besluttet/lært mig selv, ikke at tage ansvar for min mands udsagn og gerninger, og det har været meget befriende. Sikke mange bekymringer jeg er sluppet for. Jeg blander mig heller ikke i hvordan hans børn og deres forhold er, det må de selv klare - og så klarer jeg mine 😉.

Sheila Regina skrev 22. juli 2015, kl. 23:57

Her er lidt om mine erfaring med dating på seniørs.dk Jeg er faldet pladask for en mand som vi har skrevet sammen i 4½ måneder. Og han har skrevet til mig om at han er vokset op med det sammen fælles værdig som jeg har og kan ikke gå på kompromis med. Da dette er mit eksistenser værdig. Men vi har aftalt mange gange mødes med hinanden for at finde ud af vi kan være kærester eller nej hver gang kommer han ikke men han skriver til mig for at fortælle mig om vi er gået på kompromis jeg skal træner min jeg skal træner man kroppen til nogle musklerne .Jeg rigtigt meget tænker over ,hvordan kan man gå på kompromis med en usynlig kærlighed / dating som man har ikke mødet.

Bimbum skrev 22. juli 2015, kl. 20:23

Ensomme, du kan da ikke med 100% sikkerhed sige, at ingen er interesseret i dig Det kræver en hel del mere at date på nettet end at sende et glimtende smil over køleboksen i Netto ... Jeg for min part er "kun" medlem, jeg er ikke betalende medlem, for jeg ved ikke rigtig endnu, om det her er måden for mig ... Og det resulterer i, at nogen skriver breve til mig, lægger beskeder i min gæstebog osv. osv., men jeg kan ikke svare ... fordi jeg lige p.t. er en smule i vildrede ... og de som skriver og lægger beskeder tænker ganske givet deres ... Nå, egentlig ville jeg kommentere på min evne til at gå på kompromis, måske oven i købet, i visse sammenhænge, min manglende evne til at VILLE gå på kompromis. Sætter man 2 mennesker sammen for at løse en opgave, vil der uden al tvivl opstå meningsforskelle, og man er i en forhandlingssituation, hvor man hver især prøver at vinde så meget som muligt over på "egen" banehalvdel - sådan vil det også være i et kærlighedsforhold. Man vil helt givet en gang imellem føle sig jokket godt og grundigt ned mellem fliserevnerne - og man må nødvendigvis sluge nogen kameler ind imellem, sådan er livet. For mig handler et forhold om at finde ligheder og begrænse konfliktpunkter, en konflikt vil aldrig kunne undgås, men man kan prøve at begrænse følelsen af "nederlag" og huske på, at det er et forhold mellem venner - begge parter må og skal bøje sig engang imellem ... Jeg synes først det bliver "farligt" (det er nok et galt ord at bruge i denne sammenhæng) når der er tale om tillidsbrud. Det var lige min mening om kompromisser

colombos skrev 22. juli 2015, kl. 20:15

Hej. Hvis man syntes godt om hinanden er det da ikke svært at finde en løsning på et problem,man taler om problemet og så finder man da den løsning.

ensomme skrev 22. juli 2015, kl. 19:56

Så langt er jeg aldrig nået her på Senior. Mange besøg men ingen som var interesseret

kurt 56 skrev 22. juli 2015, kl. 19:05

Jeg har fundet min store kærlighed hos jer tak for det kurt