Regler og betingelser

Ved tilmelding på Senior.dk accepterer du nedenstående regelsæt.

 

Undgå venligst:

 

Siden “Nyt” er beregnet til en kort briefing om hvad man sådan går og laver i sit liv. Disse små hyggebeskeder kan sagtens kommenteres og spørges ind til af andre. Lad endelig være med at bruge siden Nyt til at skændes og hælde grimme ting i hovedet på hinanden.

Events:

Vær venlig at bruge muligheden for afholdelse af event som et samlingspunkt for folk her fra siden.

Vi er ikke interesserede i at du opretter events her inde for at få vores brugere med til fester, hvor der kommer folk fra andre datingsider. Det er ikke reelt overfor vores brugere.

 

Vi viderebringer ikke kontakt mellem udenlandske kvinder og danske mænd, og omvendt.

Senior.dk er en side for reelt enlige mennesker, samt for par der søger venner og interessefællesskaber. Er du gift eller i forhold, og søger ”noget ved siden af”, bedes du forlade siden.

 

Blokér ikke administratorerne her på siden. Det kan være nødvendigt for os at kunne komme i kontakt med dig.

 

Når du har meldt dig til Senior.dk sender vi en velkomstmail til dig med nogle vigtige informationer. Derfor er det praktisk at du opgiver din rigtige emailadresse til os. Ingen andre end administratorerne kan se din emailadresse, og har du brug for hjælp til din profil kan det kun lade sig gøre, hvis vi har din rigtige emailadresse.

Gem endelig den bekræftelsesmail vi sender til dig, når du har oprettet et VIP-medlemskab. Den virker som en bon på dit køb, og du får brug for den hvis du f.eks. fortryder dit køb.

 

 

Holdet bag Senior.dk kan til enhver tid skride til handling, hvis reglerne bliver overtrådt. Vi vil gøre alt for at siden bliver et behageligt samlingspunkt for seriøse brugere, så derfor vil og kan vi bortvise folk, som ikke overholder reglerne. Vi returnerer ikke det betalte vipmedlemskab når der er tale om misbrug af siden, og kan således ikke gøres til ansvar for evt. tab af adgang til siden og dermed breve og beskeder.

Konstaterer vi kriminel aktivitet, chikane af de andre brugere samt Senior.dk og misbrug af siden, kan det ende med en politisag samt advokatbistand for vores vedkommende.

Vi har ikke muligheder for at forhindre andres misbrug af jeres billeder, tekst mv. men vi handler straks hvis noget sådant sker.

 

E-mail

Når du opretter profil og dermed emailadresse her på siden, skal emailadressen tilhøre dig, og ingen anden. På denne side er det nemlig sådan at du får en privat mail når en bruger skriver en besked til dig og når nogen skriver i din gæstebog. Hvis du endvidere har vinget af, at du aceppterer et nyhedsbrev i ny og næ, så er det endnu en årsag til at du bruger din rigtige emailadresse. De andre folk på siden kan ikke se din emailadresse.

 

Profiloprettelse

Opret aldrig en profil for en anden, selvom du synes det er en god idé!
Opret aldrig mere end én (1) profil. 

 

Dine billeder på Senior.dk

Anstødelige billeder sletter vi straks- det være sig pornografiske eller billeder af anden anstødelig karakter. Resten af dine billeder kan være hvad som helst fra dit liv, men brug ikke anstødelige billeder.

Billederne kan fylde op til 10 MB i .jpg eller .png-format

Når der bliver taget billeder ved events, forbeholder vi os retten til at bruge billederne internt her på siden- og ingen andre steder.

Dine billeder må ikke være påtegnet med hjemmesideadresse eller anden form for reklame, ligesom der ikke må være tekst med navn og andre kontaktoplysninger på billederne.
Der må ikke være tekst eller tegninger på billederne, som gør billedets ejermand ukendelig
Billederne må endvidere ikke lægges i jeres private dagbog med mindre I har aftalt det med den/dem som optræder på billedet/billederne

Billederne i dit fotogalleri må ikke være opretshavsligt funderet- d.v.s.: Inden du lægger evt. billeder ind fra en anden hjemmeside skal du sikre dig at det er lovligt at tage dem. Hvis du blot copy/paster billeder fra en anden side og ind på Senior vil du blive betegnet som ”tyv” idet den side, du har taget billedet fra skal betale for at du har lagt det på en anden side. Ergo: Brug billeder, der ikke er copyright på.

 

Brug og sikkerhed på Senior.dk

Når/hvis du logger på Senior andre steder end hjemme hos dig selv, så er det en god idé at undlade at trykke på ”Gem” ved login. Så undgår du at uvedkommende kan logge sig ind på din profil.

De oplysninger som du har givet os på Senior er i trygge hænder, og kommer ikke videre.


Journalister
Ønsker du som journalist kontakt med brugerne på sitet, at slå noget op, at undersøge noget eller andet, vil vi bede dig kontakte os på supporten først. Du kan finde vores telefon nummer samt e-mail på vores kontakt side.