Persondatapolitik
Abonnementsbetingelser
Når du køber et medlemskab på Senior.dk oprettes et elektronisk abonnement - dvs. at vi automatisk fornyr dit medlemskab her på siden ved brug af hævning fra dit kreditkort, når medlemskabsperioden udløber, med mindre du framelder abonnementet. På den måde behøver du aldrig løbe tør for Plusmedlemskab.
Det er hurtigt og nemt at lukke abonnementet så der aldrig hæves automatisk, og der er ingen forpligtelser forbundet hermed - abonnementsordningen er udelukkende et tilbud som du kan fravælge hvis du ønsker det.
Fornyelse af abonnement
Når et abonnement fornys, forlænger vi det med en periode og pris tilsvarende dit oprindelige køb. Har du f.eks. købt 1 måneds plusmedlemskab til X kr., vil fornyelse ske automatisk efter 1 mdr., og vil forlænge dit plusmedlemskab endnu en måned, til samme pris af X kr. Fornyelsen sker om morgenen for udløbsdatoen. Hvis betalingen mislykkes, kan systemet forsøge igen i op til en uge efter udløbsdatoen. Kvitteringen for dit første køb kan ses på både Senior.dk under betalingscenteret samt på e-mail og internt brev her på siden. Efterfølgende kvitteringer findes på Senior.dk under betalingscenteret.
Opsigelse af abonnement
Det er nemt og hurtigt at opsige dit abonnement. Du logger ind på Senior.dk, trykker på Betalingscenter, og herfra kan du opsige et abonnement ved at klikke på linket. Dermed hæves der ikke automatisk, med mindre du påny opretter et nyt abonnement hos os. Hvis du opsiger et abonnement, men stadig har tilbageværende Plusmedlemskab, beholder du naturligvis det tilbageværende medlemskab. Du kan af tekniske årsager først afslutte et abonnement 4 timer efter dette er oprettet.
Dato og tidspunkt for fornyelse af abonnement
Betalinger for løbende abonnement bliver trukket samme dag som dit Plusmedlemskab løber ud, ca. kl. 00.01 om natten. Altså - hvis dit Plusmedlemskab løber ud d. 25. maj kl. 9.30, vil det fornys automatisk d. 25. maj kl. 00.01.
Andre abonnementsbetingelser
Hvis du på et tidspunkt får et nyt kreditkort og ønsker at ændre dit abonnement til det nye kort, skal du blot lave en ny bestilling på Plusmedlemskab. På den vis annulleres dit gamle abonnement automatisk, og opdateres til fremover at køre med dit nye kreditkort.
Kontaktoplysninger
Senior.dk ApS v/ Cyberfusion ApS
CVR: 32329055
E-mail: info@senior.dk
Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig på siden, redigerer din profil, logger ind, benytter siden til at skrive personfølsomme oplysninger, eller foretager køb via websitet.
Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger, sende nyhedsbreve osv. såfremt du har samtykket til dette, at sørge for andre profiler kan finde dig og læse om dig for at se om de er interesserede, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.
Sikkerhed
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
Vi sørger bl.a. for, at passwords er envejskrypterede, og altså ikke bør kunne brydes. Vi krypterer også e-mail adresser for drastisk at vanskeliggøre, at disse kan identificeres efter evt. sikkerhedsbrud. Vores hostingfirma sørger for, at sikkerheden på serverne er i top – bl.a. er tilgang til databaser hermetisk lukket, så kun webserveren kan tilgå data. Vi har også lagt en stor indsats i at kunne modgås såkaldte SQL injection angreb, XSS angreb og meget andet. Slutteligt benytter vi en nyere udgave af SSL/TLS protokollen, der sørger for sikker kommunikation.
Hvilke data opbevarer vi
Vi opbevarer hovedsageligt de data, du selv har indtastet under oprettelse / redigering. Derudover opbevarer vi også dine seneste to IP-adresser, hovedageligt for at kunne identificere evt. misbrug af siden. De oplysninger, du kan indtaste, er bl.a.:
- Profilnavn
- E-mail adresse
- Fødselsdato (bruges til at udregne din alder)
- Dit køn
- Dit postnummer
- Hvad du søger (f.eks. kæreste eller venner)
- Højde
- Vægt
- Partnerstatus
- Hårfarve
- Øjenfarve
- Kropsbygning
- Ryger
- Om du har børn
- Uddannelse
- Jobtype
- Musiksmag
- Stjernetegn
- Interesser
- Evt. ting du måtte skrive i fritekst, f.eks. i breve til andre, din profiltekst, eller via de andre tilbud her på siden.
De eneste oplysninger, der er krav for at kunne have en profil på siden, er profilnavn, e-mail, fødselsdato, køn, hvad du søger, IP adresse og postnummer. Ønsker du ikke at oplyse disse, kan du ikke have en profil på siden. De andre oplysninger er helt og aldeles frivillige.
Hvor længe opbevares data
Hvis du vælger at slette din profil, opbevarer vi dine data i op til 3 mdr. fra sletningsdatoen. Dette sker, da vi tit oplever at folk fortryder at have slettet deres profil og beder om at få den genoprettet. Senest 3 mdr. efter sletning af profil, slettes alle oplysninger pånær dit profilnavn samt ting du måtte have skrevet i fritekst, som eksempelvis breve til andre brugere eller indlæg i et forum. Dine personoplysninger opbevares kun så længe, at det er nødvendigt af hensyn til at opfylde formålet, medmindre andet er påkrævet i henhold til lovgivningen, herunder særligt bogføringslovens regler om opbevaring af bogføringsmateriale i 5 år.
Hvor opbevares data
Dine data opbevares hos vores hosting-udbyder, ActiveWebs A/S, Nørre Allé 22, 1., 8000 Aarhus C., samt i nogle tilfælde (f.eks. til udvikling/test af systemer) midlertidigt hos vores hovedkvarter, Liseborg Toft 66, 8800 Viborg. Sidstnævnte lokation sørger dog for altid at slette evt. testdata osv. efter brug, samt at være ansvarlig og ansvarsfuld med dine data.
Videregivelse af oplysninger
Vi benytter følgende databehandlere / samarbejdspartnere:
- ActiveWebs ApS - hosting
- Google Inc. - statistik om brug af siden
- Cyberfusion ApS og Senior.dk ApS (datterselskab til Cyberfusion)
- Mailgun Technologies – udsendelse af e-mails
- ePay - betalingssystem
- Partner-Ads og AdService – reklame fra andres sider
- ePoch – betalingssystem der kun bruges i få tilfælde
Derudover viderebringer vi dine persondata, hvis der foreligger en dommerkendelse eller lignende i forbindelse med en sag hos politiet.
Dine rettigheder
Du kan altid gøre brug af nedenstående rettigheder, men må forvente, at der kan gå op til 1 mdr. før vi imødekommer evt. krav og henvendelser. I visse tilfælde, hvis det er en forespørgsel af høj kompleksitet, kan der gå op til 3 mdr. fra din henvendelse. Vi forsøger dog altid at vende tilbage hurtigst muligt.
Du har altid ret til at få indsigt i hvilke persondata, vi behandler om dig. Du har også altid ret til at få disse rettet eller slettet. Du har endvidere også altid ret til at tilbagekalde dit samtykke til vores behandling af dine persondata. I dette tilfælde vil vi kun opbevare oplysninger, som vi er retsligt forpligtet til, og vil slette alle andre persondata om dig.
Du må altid gøre indsigelse, hvis du ikke ønsker at vi opbevarer dine persondata, samt hvis du mener vores behandling af dine data er i strid med gældende regler eller dit samtykke.
Slutteligt har du altid ret til at få tilsendt dine persondata, som du har oplyst os, i tekst-format, som du så kan overføre til anden tjenesteyder.
Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine persondata, kan du indgive din klage til Datatilsynet:
Adresse: Borgergade 28, 5, 1300 København K
Telefonnr.: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk
Cookies
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at lave statistik for brugeres færden på siden, så vi kan blive bedre til at præsentere det indhold, du finder interessant. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies, og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og dit login, og udføre statistik. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Det er muligt at slette eller blokere for cookies.
Hvis du sletter eller blokerer cookies vil websitet ikke fungere, da vi bl.a. bruger cookies til at sørge for, du er logget ind på siden.
Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:
Google Analytics - bruges til statistik
Google AdWords - bruges til at tracke, om du kom fra en Google reklame
Dato for dokument: 14. maj 2018